Fragt fra 29,-
Afsendelse 1-2 hverdage
Fri fragt over 500,-

Phenomé: Økologisk hudpleje

Langt de fleste vil tage sig godt ud og give deres hud den bedst mulige pleje. Flere og flere kvinder og mænd holder nøje øje med sammensætningen af ingredienserne i hudplejeprodukter, og hvordan de er produceret. Phenomé laver hudpleje udfra den overbevisning, at naturen har helt styr på det, og at vi kun behøver helt naturlige ingredienser i vores hudpleje.   

Hos My Fair Shop går vi op i gennemsigtighed - dvs. at vi vil kunne finde ud af, præcis hvad der er i produkterne, hvor de er lavet, hvad beholderen er lavet af, hvor produktet er lavet og af hvem osv. Gennemsigtighed og åbenhed er vigtigt, fordi vi ikke synes, at hverken mennesker, miljø eller dyr skal lide under vores behov for hudpleje, tøj eller noget andet produkt. Phenomé går også op i åbenhed, og på hvert produkt står der præcis, hvor meget af hver ingrediens, der er i. Desuden er produkterne er fremstillet i overensstemmelse med flere certificeringsstandarder som f.eks. Ecocert, der kræver at 95% af ingredienserne i et givent produkt skal være af naturlig oprindelse. Det vil sige, at Ecocert-certificeringen gives til produkter med op til 5% syntetiske ingredienser. Phenomés produkter indeholder aldrig mere end 2% syntetiske ingredienser. så det må siges at være næsten så naturligt, som det kan blive.

Når vi snakker naturlige og økologiske produkter, falder snakken hurtigt på dyrevelfærd. Phenomés produkter er ikke testet på dyr og indeholder heller ikke ingredienser fra døde dyr som f.eks. collagen, der findes i rigtig meget hudpleje, fordi det fornyer hudceller og virker som en anti-aging-ingrediens. Phenomé bruger ingen animalske ingredienser udover bivoks og honning og kan derfor betegnes som vegetariske og ikke veganske

Den allervigtigste ingrediens i Phenomés produkter er det såkaldte plantevand, hvis kemiske sammensætning ligner den fra vores kropsvæsker. Det lyder måske ikke særlig lækkert, men det betyder faktisk at plantevand trækker meget bedre ind i hudens celler end mineralsk eller destilleret vand, der normalt bliver brugt i kosmetik og hudpleje. Plantevand er dyrebare blandinger af små mængder af naturlige planteekstrakter, mineralske salte og æteriske olier, og fordi det stammer fra naturlige plantekilder, er plantevand ideelt til sensitiv hud.

Produkterne, du kan finde i My Fair Shop, er ind til videre anti-aging serien. Serien er specielt egnet til moden hud, da den går ind og forebygger ældningstegn og giver en masse fugt, så huden bliver glat og smidig. Derudover har vi også fået en super lækker body butter, der er velegnet til alle, da huden på kroppen altid har godt af rigelige mængder fugt. Huden på kroppen opfører sig nemlig anerledes end huden i ansigtet, der hos nogle kan være tør, mens den hos andre producerer mere olie, og hvor man også har tendens til flere urenheder. Vi arbejder på at få flere Phenomé-produkter, men lige nu er disse herligheder at finde i shoppen:

- Rens: Nourishing Cleansing Milk

- Dagcreme: Rejuvenating Line Minimizer

- Natcreme: Bedazzled Anti-Aging Therapy

- Maske: Wrinkle Resist Face Mask

- Håndcreme: Anti-Aging Hand Therapy

- Body butter: Regenerate Body Butter

 

Skulle du få lyst til at prøve nogle af produkterne, før du beslutter dig for, om de er noget for dig, afholder My Fair Shop en Phenomé-kundeaften tirsdag d. 8. maj fra 18-20. Det er helt gratis at deltage, og du får 15% på alle Phenomé-produkter. Det foregår i vores concept store Fair Nomad Society på Store Kongensgade 74.

Tilmeld dig ved at sende en e-mail med navn og telefonnummer til info@my-fair-shop.com.

 

Sheena Karn er virksomhedspraktikant hos My Fair Shop og vil i disse uger skrive om forskellige emner inden for bæredygtighedens verden.

 


Sheena Karn
Sheena Karn

Forfatter



Efterlad en kommentar

Kommentarer vil blive godkendt før de vises.